Energioptimering af elinstallationer
Vi udfører energioptimering af industriinstallationer og netværksinstallationer
Vil du opnå en bedre strømkvalitet, sikre en længere levetid på dine installationer og samtidig opnå besparelser på elforbruget? Hos Dansk industri Kompensering tilbyder vi energioptimering af virksomhedens industriinstallationer og netværksinstallationer, der sikrer jer et mindre energiforbrug og en lavere elregning.
Vi foretager energioptimering af virksomhedens udstyr gennem installation af fasekompenseringsanlæg og aktiv filter. Begge løsninger kan være med til at sikre din virksomhed en bedre spændings- og strømkvalitet, der gavner virksomheden på bundlinjen.
Hos Dansk Industri Kompensering er vi specialister i både fasekompensering og aktiv filter, og har en stor faglig ekspertise inden for begge typer installationer. Det betyder, at du er garanteret en høj faglighed og en professionel service, når du vælger os som leverandør og samarbejdspartner.
Vi bestræber os desuden altid på at levere de bedste løsninger til vores kunder, og tilbyder derfor også kvalificeret rådgivning samt målinger af virksomhedens strømforbrug og netkvalitet, der sikrer, at du får den mest optimale løsning til din virksomhed.
Få energioptimering af industriinstallationer og netværksinstallationer
Hos Dansk Industri Kompensering kan du få hjælp til energioptimering af din virksomheds industriinstallationer eller netværksinstallationer. En energioptimering af elinstallationerne kan være nødvendigt, hvis du har maskiner med kraftige elmotorer, som belaster elnettet, eller hvis du oplever problemer med elektrisk støj, som forurener strømkvaliteten, og som kan skabe langsomt net, driftsforstyrrelser eller driftsstop.
Du behøver dog ikke at opleve problemer med strømkvaliteten for at kunne få gavn af en energioptimering. En optimering af virksomhedens energiforbrug kan nemlig også være forebyggende og har mange fordele. Med en energioptimering af din virksomheds industri- og netværksinstallationer kan du blandt andet mindske belastningen på elnettet og reducere elektrisk strøm, som kan være med til at mindske risikoen for driftsforstyrrelser og nedbrud.
Derudover kan du mindske belastningen på dine installationer, hvilket skaber bedre driftsforhold og forbedrer levetiden på din virksomheds maskiner og elektroniske udstyr. Endelig kan du få en renere og bedre spændings- og strømkvalitet med mindre blindstrøm, som kan være med til at mindske strømtabet, reducere strømforbruget og give besparelser på elregningen.
En energioptimering af installationerne i virksomheden kan gennemføres via etablering af to forskellige løsninger:
- Fasekompensering
- Aktiv filter
Hvilken af disse to løsninger der vil være den mest optimale til din virksomhed, afhænger både af, hvilke udfordringer du oplever i forhold til spændings- og strømkvaliteten, samt hvad din virksomhed har af ønsker og behov i forhold til forbedring af strømkvaliteten.
Måling af elforbrug til energioptimering i virksomheden
Er du i tvivl om, hvorvidt fasekompensering eller installation af aktiv filter er den rette løsning for dig, kan vi også tilbyde at foretage målinger af din virksomheds elforbrug og netkvalitet. Målingerne giver et større indblik i, hvilke udfordringer din virksomhed har i forhold til kvaliteten af strøm og spænding.
Vi måler blandt andet, om der er problemer med driftsforstyrrelser og udfald på installationerne som følge af problemer med netkvaliteten. Derudover undersøger vi, hvorvidt der er øgede mængder af overharmoniske strømme, som kan forårsage produktionsstop. Endelig måler vi også, hvor meget strøm din virksomhed kan hente ved at få installeret et fasekompenseringsanlæg.
Målingerne danner således baggrund for, hvilken løsning vi vil anbefale til energioptimering af din virksomhed, for at du opnår det største udbytte. Vi giver dig altid kompetent rådgivning, og har en stor ekspertise og mange års erfaring, der garanterer dig den mest optimale løsning til netop din virksomhed.
Serviceeftersyn af fasekompensering og aktiv filter
Har du brug for et serviceeftersyn af dit fasekompenseringsanlæg eller aktiv filter, kan vi også klare det. Her anbefaler vi et årligt servicetjek for at sikre, at de fungerer optimalt samt for at mindske risikoen for nedbrud eller skader på dine maskiner og udstyr.
Vi foretager serviceeftersyn af både almindelige og højspændings fasekompenseringsanlæg, fasekompensering på skibe samt på aktivt filter. Her sikrer vi os blandt andet at kondensatanlægget har den rette effektfaktor, samt at der ikke forekommer elektronisk støj på elnettet.
Ved serviceeftersynet undersøger og kvalitetstjekker vi således dine installationsløsninger for at sikre, at de fungerer korrekt, og at du opnår mest muligt udbytte af løsningerne. Opdager vi, at der er en fejl, eller at anlægget eller det aktive filter ikke kører, som det skal, tilbyder vi reparation eller udskiftning, alt efter hvad der er behov for.
Har du brug for hjælp til installationen?
Dansk Industri Kompensering er din leverandør og samarbejdspartner, når du ønsker at få implementeret løsninger, som kan være med til at energioptimere virksomheden og mindske energiforbruget og elregningen.
Vi er leveringsdygtige inden for både fasekompenseringsanlæg og aktiv filter til energioptimering, og har et bredt udvalg, som du kan vælge imellem. Vi tilbyder også at lave specialløsninger, så du er sikret den helt rette løsning til din virksomheds behov.
Har du brug for hjælp til installationen af dit fasekompenseringsanlæg, kan vi dog også være behjælpelige. Vi samarbejder med Strøm El, som foretager alle typer elinstallationer for industri og andre erhverv. Her kan du både få hjælp til opsætning, installation og reparation af dit fasekompenseringsanlæg.